OM KLUBBEN

INDMELDELSE/PRISER

BANEBOOKING

JUNIORER

SENIORER

TRÆNERE

BESTYRELSEN

AKTIVITETER

Arkiverede nyheder fra 24.5 2009 til 31.7.2009
Arkiverede nyheder fra 31.7.2009 til ..... finder du her

04.07.2009
FTK er en solid, god og hyggelig tennisklub. Det er vores/din klub og vi alle skal være med til at gøre det til et rart og hyggeligt sted. Det er dejligt at se, at man efter en god kamp kan sætte sig i gården eller klubhuset og hygge sig bagefter.
Dog gik der for meget hygge i den i tirsdags
. Læs hele indlægget her.

Kirsten Hedegaard, formand

26.06.2009
VET 50/55 hentede point mod Greve
Ved forsommerens sidste holdkamp (VET50/55) vandt FTK 5-3 over Greve.
Læs mere her.

25.06.2009
Senior Klubmesterskaber 2009
Peter Arlyng og Thomas Larsen har tilbudt at arrangere årets klubmesterskaber. Der er tilmelding nu og frem til den 26. juli 2009. Du skal tilmelde dig på de ophængte lister i klubhuset's opslagstavle.
Husk at tilmelde dig inden du går på ferie.
Læs mere om rækker mv. på denne invitation (PDF).
Hilsen Peter Arlyng/Thomas Larsen

25.06.2009
God underholdning, da Motionisthold 2 mødte Ådalsparken i mandags.
Stor dramatik, med en på skadestuen og hjælp fra en sygeplejerske og en afsluttende Tiebreak på centercourt. Kan man som tilskuer forlange bedre på en kedelig mandag aften, hvor såvel DR som TV2 alligevel kun sender genudsendelser?
(Foto: Henrik Simonsen, taget idet øjeblik han fyrer sin 200km/t serv af!!)
læs mere her

22.06.2009
Juniorfest i Fredensborg Tennis Klub
Lørdag d. 20. juni 2009 var alle juniorer i FTK inviteret til fest – 45 glade børn og unge mellem 6 og 14 år mødte op kl. 13, hvor de fik serveret lækre burgere fra grill til frokost. Vejret var perfekt til udendørs spisning og en masse fysiske aktiviteter.
Juniorudvalget havde tilrettelagt et alsidigt program med fodbold turnering, 5-kamp og selvfølgelig en masse tennis. Holdene af 6 -7 børn blev blandet på tværs af alder og alle udviste kampånd og fantastisk kammeratskab! Der blev heppet og klappet hver gang én fra holdet skulle præstere.
I pauserne blev der snakket, grinet og spist en masse frugt og hjemmebagte kager – og der blev drukket rigtig meget vand og saftevand – ikke underligt med det høje energiniveau der blev lagt for dagen.
Inden for hver kategori blev vinderholdene kåret og der blev uddelt præmier ALLE fik desuden en super flot kasket samt svedbånd af klubben.
Kl. 18 var forældre og søskende inviteret til at komme og grille medbragt mad, også her var fremmødet overvældende. Det blev en aften med masser af snak og hyggeligt samvær, og tennisanlægget var i brug af både børn og voksne.
Juniorudvalget takker for en dejlig dag og ser frem til at arrangere en klubturnering sidst på sommeren.
Rigtig god sommer til alle i FTK
Rapport v/Filippa Monrad
Foto fra arrangementet kan ses her
21.06.2009
Uha, de var gode i både Hørsholm/R
hvor vores 1. hold spillede lørdag. Det blev et nederlag på 2-7.
Henrik KC: "hvem er bedst, 1. holdet eller VET+35?? Henrik KC Udfordrer Simon Bastiansens hold!!
Bedre gik det ikke da
VET50/55 hjemme havde Nærum på besøg hvor 2 af spillerne er DM mestre i veteranrækkerne. Debutanten Torben Hansen (Billedet) fik flest partier.
Læs mere om 1. holdet her.
læs mere om VET50/55 her

17.06.2009
Bank til såvel Motionisthold 1 og 2.
Begge hold var i kamp i går. Hold 2 var en tur i Gilleleje og måtte tage hjem med hele 0-6. Lidt bedre gik det hold 1, som på hjemmebane havde besøg af Frederikssund, men som sædvanligt var lidt for gæstfri. Resultatet blev 2-4 til Frederikssund. Blæst i Gilleleje og bidende koldt i Fredensborg. De få tilskuere på FTK's anlæg måtte hente tæpperne frem.
Gud ved hvornår det bliver tennisvejr i Danmark!!!!
Læs mere om kampene:  Hold 1 link her    Hold 2 link her

15.06.2009
Holdkaptajn Simon Bastiansen, giver i denne uge Fidusbamsen til Melita Jørgensen og Jan Holck.
Lørdagens holdkamp endte 6-2 til FTK. Vi ligger nu på en delt førsteplads.
Læs kaptajnens rapport her.

08.06.2009
U/16 holdet vandt med hele 6-3 over Ishøj!
Til trods for at vi manglede en spiller og på forhånd havde tabt 2 kampe, så vandt U/16 holdet over Ishøj - flot resultat af det stærke Øresund hold:
Læs kaptajnens rapport her.

08.06.2009
Endnu en gyser.
Det blev til endnu en gyser da U/14 holdet var på besøg i Hørsholm. Vi kæmpede os til et knebet nederlag på kun 4-5. Læs holdkaptajnen rapport her og se flere foto fra kampen

07.06.2009
Et held at Anders kunne erstatte Anders.
U/18 holdet som er et Øresund Tennis hold, mødte Hareskov/V i søndagens kamp på hjemmebanen i Nivå/Kokkedal. Nogle læsere kunne her blive lidt forvirrede, men sådan hænger det sammen: Hvor de 2 samarbejdende klubber NKT og FTK ikke har spillere nok sammensættes holdet bestående af spillere fra de 2 klubber.
Holdet klarer sig fint i deres række. Læs mere her

07.06.2009
Munken fra Fredensborg, havde tabt de 2 forrige singlekampe i dette forår , men vandt endelig både single og double i dagens VET40/45  kamp mod Birkerød. Det endelige resultat blev en sejr til FTK på 5-3. Læs mere her
07.06.2009
Hørt på valgstedet Fredensborg Hallen:
At FTK's VET35/35 hold vandt på udebane lørdag mod Hareskov/Værløse med cifrene 6-2. Simon Bastiansen, Ulrik Nissen og Connie Flint vandt alle deres singler. Melita Jørgensen/Connie Flint fik med hiv og sving taget deres damedouble hjem til FTK sejr. Kun Jan Holck/Poul Schultz samt Melita Jørgensen/Claus Allerup tabte. En holdkaptajn skal kunne lidt af hvert! læs mere her
Redaktionen
07.06.2009
Tæt på, men ikke helt nok. FTK's 1 hold tog hjemme i mod Helsingør, et hold hvor gennemsnitsalderen vel næppe var over de 16 år. Holdkaptajn Henrik KC havde valgt at give Line Graff-Nielsen chancen for et par kampe. Line gjorde det ganske godt, selvom hun måtte se sig besejret med 4-6, 3-6. Lidt mere rutine og træning så bliver Line en forstærkning til holdet. Hans Malmstrøm (billedet) var tilbage i en enkelt herredouble sammen med Henrik KC. Det blev en flot spillet kamp af begge. Læs mere her
04.06.2009
Det går i den rigtige retning. Motionisthold 2 var i tirsdag på besøg i Hørsholm/R tennisklub. Det blev til 1-5, men med lidt held kunne vi havde spillet 3-3. To af doublerne gik i 3 sæt. Det ene point FTK fik med hjem, blev vundet af Klaus Baltersen/Henrik Simonsen (BOM-BOM Henrik) (billedet). Læs mere her.
03.06.2009
Klø på de fleste baner. Motionisthold 1 havde på hjemmebane i går tirsdag besøg af Gadevang. Et hold, som holdkaptajnen Jette Pold nok havde forventet vi kunne tæve. Men ak, sådan gik det bestemt ikke. Bortset fra en enkel kamp og som sædvanligt med en debutant som vinder (billedet, Nicolai Sørensen) blev resten af kampene "gæstfrit" givet til Gadevang. Læs mere her.
28.05.2009
Motionist hold 2 måtte afbryde sidste kamp på grund af mørke. Det var til tider en mørk aften i tirsdags. Skyerne hang tungt over FTK's tennisanlæg, så tungt at sidste double måtte stoppes af holdkaptajn Klaus Baltersen (billedet) ved stillingen 2-3.
Læs mere om holdets resultater her eller brug oversigten klik her.

27.05.2009
Motionist hold 1 var en tur i Espergærde. Christian Hansen (billedet til højre og debutant på holdet) spillede en glimrende double med Thomas Larsen.
Læs mere her. Du kan også bruge oversigten klik her

25.05.2009
KOM TIL SOMMERFEST I DIN TENNISKLUB
Lørdag den 13. juni kl. 18.00 er der sommerfest i din tennisklub
( sommerfesten er for alle medlemmer over 18 år, og deres ægtefæller er også velkommen til at deltage )
Vi serverer en 2-retters menu ( hovedret & dessert ).
Hovedretten bliver selvfølgelig tilberedt på grillen, og drikkevarer kan medbringes eller købes i klubhuset.
Sommerfesten er en unik mulighed for at møde nogle af de medlemmer, som du ikke har lært at kende endnu.
Vi glæder os til at se jer alle sammen !
TILMELDING og BETALING : ( senest 7. juni )
Tilmeldingen foregår ved at skrive dig på opslaget i klubhuset, eller ved at sende en mail til jecabr@mail.dk
Prisen for at deltage i sommerfesten er kroner 125,-
Betalingen foregår til: Pia Haastrup i klubhuset onsdag den 3. juni mellem klokken 17.00 – 18.00 eller
Peter Arlyng i klubhuset søndag den 7. juni mellem klokken 14.00 – 16.00. Alle tilmeldinger er bindende.
Kom og vær med til at gøre det til en rigtig festaften i din tennisklub.
Hilsen
Festudvalget

25.05.2009
U/12 Holdet var søndag på udebane i Humlebæk.
Holdet bestod af:
Elias og Christoffer som 1. og 2. single og Karoline Bork og Caroline Bentsen som 3. og 4. single.
Rapporten fra holdets første holdkamp den 17. maj 2009. klik her
Læs holdkaptajn Jacob Bentsens
rapport her.

25.05.2009
Kamprapporter fra U/14 og U/16 fra søndagens holdkampe mod henholdsvis Køge og Tåstrup. Find resultater og omtale fra kampene fra de 2 holdkaptajner Karen Frank Nielsen U/14 og Mogens Graff-Nielsen U/16 Øresund holdet. Læs mere her
Foto til venstre: Lasse Rasmussen U/14  Holdet.

03.06.2009
Så kan du igen opleve TOPTENNIS - LIVE på Kastanivej. På lørdag møder FTK's førstehold i serie 1 - Helsingør. kampene starter kl. 9:00.
FTK's hold er i stærkeste opstilling. Kig ned på Kastanievej og bak op omkring holdet.

24.05.2009
Det var så absolut ikke vejret, der var med FTK i søndagens holdkamp for VET 40/45.
Der kunne godt have været afholdt en miss-våd-T-shirt konkurrence. I timer regnede det fra en sky-våd himmel. Men tennisspillere er som fodboldspillere, så længe banen kan klare det, spiller vi bare videre. Hvalsø havde taget turen til Fredensborgs anlæg og manglede ikke humør, men de havde selvfølgelig også siddet i en bil i lang tid.
FTK kom rigtig godt fra start og sluttede lige så godt som de startede. Læs mere om kampene her


Poul Schultz (i daglig tale "Pølle") tog 2 sejre hjem til FTK
24.05.2009
Med kun 2 dages mellemrum skulle FTK's 1.hold lørdag (23.5.09)igen på banen, denne gang mod Hjortekjær. Holdkaptajnen Henrik KC udråbte Jacob Schandorf til "Man of the Match" (Billedet). Læs mere her.

 
21.05.2009
Henrik KC havde det største smil på,
....og det var der god grund til.
1.Holdets kamp mod Nivå-Kokkedal torsdag, trak mange tilskuere, måske fordi der var lagt op til en fantastisk tennisoplevelse, da klubbens juniortræner og sportschef Jakob Boesen, som stillede op for Nivå-Kokkedal, skulle møde FTK's Henrik KC-
Læs mere om kampene her.

20.05.2009
Close Race, da FTK's Motionist Hold 1 var på besøg i Hillerød.
Det blev til 3-3 i vunde kampe. Debutanten Claus Kjærgaard vandt begge de kampe han deltog i. Først med Poul Antvorskov og senere sammen med Jürgen Johansen.
Claus Kjærgaard havde stor fornøjelse af den første holdkamp. Reserven Jørgen Vesterdal fik kærligheden at føle, mod et stærkt Hillerød par. Selv om Jørgen V er hurtig rakte det ikke. Motionshold er ikke det rene pjat, man møder mange rigtig gode spillere. Læs mere her

FTK's andet Motionisthold (2) havde på hjemmebane besøg af Hornbæk. FTK tabte med hele 0-6.

Jørgen Vesterdal og Karin Johansen klarede ikke de stærke modstandere fra Hillerød i mix

 


17.05.2009 - opdateret 19.5.2009 med U/16 resulatet
En sand gyser!
Redaktionen har lige nu kun information om U/14 øvede's resultat. Holdet spillede på hjemmebane mod AB og tabte desværre med 4-5. Det vides at såvel Ulrika Demant, Laura Manley og Simon Akselsen alle vandt. I pigedoublen med Helena Schjønning/Laura Manley tabte FTK desværre knebent. Læs mere om gyseren her og U16 resultatet ude mod Skovshoved.

14.05.2009
Gi' en hånd til festudvalget!
Festudvalget til den 13.6.2009 har brug for hjælp!! Og søger derfor medlemmer der vil give en hånd med. Kontakt venligst Kirsten Hedegaard tlf. 48482293 eller pr. mail.

17.05.2009
Resultater og kommentarer
fra Senior holdkampene fredag/lørdag/søndag ligger klar.
1. holdet fik klø af Trørød med 3-6 og bedre gik det ikke for VET +35 som uden sidste kamp er spillet, foreløbigt er bagud 2-6.
Eneste vundne single blev Ulrik Nissen (billedet).
VET +50/55 tabte 5-3 mod Gilleleje 1.
VET+45 spillede 4-4 ude mod Gilleleje 2. Læs mere her
 

11.05.2009
FTK havde 2 deltagere med i
Farum Bededags Cup.

Både Henrik Graff-Nielsen og Line Graff-Nielsen deltog i bededagsturneringen i Farum. Det er lærerigt og underholdende at spille eksterne turneringer. Skulle andre juniorer få lyst til at prøve kræfter i eksterne turneringer, så få inspiration her. Resultat og rapport her.
 

08.05.2009

Til alle klubbens seniormedlemmer:
Skal der afvikles seniorklub-mesterskaber i år, er det op til dig!

Vi skal bruge nogle medlemmer til at arrangerer årets seniorklubmesterskaber. Har du lidt erfaring, så meld dig, så vi kan sammensætte et KM turneringsudvalg.
Kontakt venligst Jørgen Holm, som koordinere de interesserede, senest d. 22. maj på 61285258 eller pr. mail.