OM KLUBBEN

INDMELDELSE/PRISER

BANEBOOKING

JUNIORER

SENIORER

TRÆNERE

BESTYRELSEN

AKTIVITETER

Resultater fra juniorhold U/12 Begyndere  - 24. maj 2009

Så var vi i kamp igen. Denne gang ude mod Humlebæk. Svingende vejrlig, men vi holdt dog regne fra døren indtil den sidste halve times tid.
 
Vi stillede stærkt op med Elias og Christoffer som 1. og 2. single og Karoline Bork og Caroline Bentsen som 3. og 4. single. Doublerne fordelte sig som rene herre- og damedoubler med drengene som 1. double.
 
Der blev i den grad gået til stålet denne søndag. Modstanderne fik ikke noget forærende og alle måtte kæmpe sig til alle point, partier, sæt og kampe. Desværre måtte vi ses os besejret med samlet 0-6, men resultatet er ikke ret visende. Vores 1. single med Elias blev afbrudt på grund af en snigende skade i Elias’ knæ, der også drillede sidste weekend. Elias havde tabt 1. sæt 4-6 og måtte strække våben ved 0-1 i 2. Rigtig ærgerligt. 2. singlen blev også tæt med 6-7 i andet sæt efter et tant første sæt. Men Christoffer solgte sig ikke billigt.
 
Vores piger, Bork og Bentsen, tabte begge 3-6/4-6, men hev altså begge nogle rigtig flotte partier med hjem. Herredoublen blev tabt 1-6/2-6, mens damedoublen blev en sand gyser til sidste ende. Bork og Bentsen hev første sæt i land med 6-1, men måtte se sig slået i 2. sæt med 2-6, hvorefter det endte i en ren gyser på tie-break. Desværre satte regnen ind og kombineret med træthed, blev vores piger slået med 6-10 i tie-break. Rigtig synd og rigtig flot kamp.
 
Vi kan bestemt være stolte af holdet og den flotte indsats. Lad os krydse fingre for de kommende kampe og håbe, at Elias’ knæ kan holde til presset.


Holdkaptajn
Jacob Bentsen

Resultater fra juniorhold U/12 Begyndere  - 17. maj 2009




 
Vores U12 var ligeledes i kamp søndag den 17. maj og spillede hjemme mod Nivå/Kokkedal. Der blev kæmpet tappert og fair over hele linjen. Som følge af banemangel, ”lånte” U12 et par baner af U14, så vi kunne få afviklet dagens singler og doubler. Pga. tidspres blev alle kampe afviklet som 25 minutters opgør med partier spillet som normalt. Desværre tabte Fredensborg sine kampe, men fik bestemt sat sine aftryk undervejs. Det ser lovende ud for de kommende kampe.

Vores unge herrer, Elias Christensen og Christoffer Munchaus kæmpede i 1. doublen mod overmagten og tabte desværre 0-7. Vores modstandere havde til dagen iklædt sig Jimmy Connors og Pete Sampras outfit med kasket og solbriller. Måske var det udslagsgivende. Vore drenge måtte bøje sig.

2. doublen med Karoline Bork og Sarah Beeck kæmpede mod to unge herrer, men gav hård modstand og resultatet lyver en lille smule. Kampen endte trods den gæve indsats 3-7, men en kamp de kan være stolte af.
På singlesiden var der partier til hjemmeholdet hele vejen rundt. Elias måtte bøje sig med 1-4 og
Christoffer med 1-6. 3. singlen med Karoline Bork var igen en kamp med et lidt misvisende resultat der lød 3-4. Og endelig måtte Sarah strække våben med 1-4.
Alt i alt en flot indsats, der bestemt indgyder optimisme. Godt kæmpet, drenge og piger.

Dagens resultater:
1. HS: Elias Christensen – Holger: 1-4
2. HS: Christoffer Munchaus – Niklas: 1-6
3. DS: Karoline Brk – Frederik: 3-4
4. DS: Sarah Beeck – Markus: 1-4
1. HD: Elias/Christoffer – Holger/Niklas: 0-7
2. DD: Karoline/Sarah – Frederik/Markus: 3-7

Holdkaptajn
Jacob Bentsen