OM KLUBBEN

INDMELDELSE/PRISER

BANEBOOKING

JUNIORER

SENIORER

TRÆNERE

BESTYRELSEN

AKTIVITETER

Resultater fra U/14 holdets kampe

23.8.2009

U-14 holdet mødte søndag eftermiddag topholdet i deres række Hareskov/værløse, og det blev som forventet en rigtig svær opgave.

Mindre svært blev det ikke af, at Fredensborgs  1. herresingle Philip Larsen havde lagt sig syg med feber. Trods flere opringninger var det ikke muligt at skaffe en stand-in, så holdet  havde på forhånd tabt 2 kampe (den ene herresingle og den ene herredouble). Samtidig måtte Fredensborgs 2.  3. og 4. herresingle rykke op og spille hhv. 1. 2. og 3 herresingle mod det stærke Hareskov/Værløse hold. Deres på forhånd svære modstander blev lige udskiftet med en endnu svære modstander.

Trods de svære odds gjorde alle fredensborgspillerene dog deres bedste for at give modstanderne kamp til stregen. Specielt Ulrika Demant voldte  sin modstander store kvaler, og dette til trods for, at Ulrika var besværet med en vabel i forhånden. Der blev skiftet plaster op til flere gange i løbet af den nervepirrende kamp, som varede næsten 3 timer. Kampen blev desværre vundet af Hareskov, men kunne lige så godt være taget hjem af en flot spillende Ulrika.

Stor ros til Fredensborspillerne, som alle spillede rigtig flot tennis.

Hareskov / værløse vandt 9-0 med følgende kampresultater :

1.HS  Thomas Bjerke/Jakob                                 1-6, 3-6
2.HS  Simon Akselsen/Christian                            3-6, 0-6
3.
HS  Frederik Sørensen/Simon                           1-6, 0-6
4. HS  Kampen tabt – mangler spiller
1. DS  Laura Manley /Frederikke                           1-6, 3-6
2. DS  Ulrika Demant/Anna                           7-5, 2-6, 4-6
1.HD  Thomas, Simon / Peter, Christian                 2-6, 4-6
2.HD  Kampen tabt – mangler spiller
1. DD  Laura, Helene Schjønning / Frederikke, Anna   1-6, 3-6

17.8.2009
3 single sejre til FTK U14 (Laura, Ulrika og Simon) og en helt ekstraordinær tennisdag i Lyngby
U14 teamet skulle, efter en velfortjent sommerferie, starte sensommerens kamp ude mod Lyngby.
8 kampklare spillere og 4 forældre med biler drog af sted med kampstart kl. 15. Truppen bestod af de 8 faste spillere, dog erstattede Frederik og Lasse hhv. Philip og Christopher, som havde meldt afbud.
Vi forventede at være retur i Fredensborg ved spisetid. Men det viste sig helt anderledes og vi var først retur kl. 21 pga. nogle helt ekstraordinære og spændende tenniskampe med som begge inkluderede Simon Akselsen.
Velvidende at det var Caroline Wozniacki’s gamle klub vi skulle møde var alle top motiverede og klar til at møde dagens modstandere.
I 1. HS kæmpede Thomas bravt og spillede en teknisk flot kamp. Han måtte afgive første sæt 6-3, men fik styr på sine serve og kæmpede sig tilbage i kampen. Thomas var foran 4-2 i andet sæt, men desværre vendte kampen og Thomas måtte afgive kampen efter 2. Sæt.
Simon mødte i 2. HS en udpræget defensiv spiller fra Lyngby. Simon spillede sin vante angrebslyste stil med den uhyggelige og ubegribelige horisontale forhånd. Simon lagde hårdt fra med de stærkt top spundne bolde til baglinjen og kom foran og tog 1. sæt hjem. Men Lyngby kom mere ind i kampen og fik godt fat i forhånden. Simon måtte afgive 2. sæt. I 3. sæt kom Simon bagud men begyndte da at spille flere korte og underskruede bolde. Det gav pote og Simon kom tilbage og vandt i 7-5 efter 2 ¼ times tenniskamp!
I 3. HS tabte Frederik til en høj, ældre (næsten U16 spiller).  Frederik havde bl.a. store kvaler med modstanderens stopbolde, men fightede til det sidste. I 4. HS kæmpede Lasse også hårdt, men var også oppe mod overmagten og måtte afgive kampen efter 2 sæt.
Laura tabte 1. sæt 6-2 i 1 DS. Men Laura fik styr på modstanderens smash og udnyttede hendes svagheder i bevægeligheden. Helt fænomenalt og med en fantastik psykisk overskud kom Laura tilbage i kampen og vandt 2. og 3. sæt med hele 6-1 og 6-3.
Ulrika vandt i 2. DS en komfortabel sejr i 2. sæt. Hun var oppe mod en baglinje spiller som smed høje bold tæt på baglinjen. Men Ulrika fik hurtigt sat en effektiv stopper for dette ved at spille korte bolde frem til nettet. Det tvang modstanderen frem på banen og Ulrika kunne så sætte sit effektive netspil og smash ind.
Efter singlerne var stillingen 3-3 mellem Fredensborg og Lyngby. I DD. kom Helene og Christina flot foran 3-0, men desværre kom modstanderen mere ind i kampen. Der var nogle lange dueller og flere partier var tætte, men desværre faldt kampen ud til Lyngbys fordel efter 2 sæt.
2 HD.  tabte men fightede Frederik og Lasse intenst. Der var flere lange flotte bolde, men lidt problemer med et effektiv netspil og lidt for mange dobbeltfejl gjorde at sejr ikke kom i hus.

Forsinket pga. Simon lange 3 sætters single kom 1 HD. Med Simon og Thomas først i gang kl. 17.30. Det blev en gyser og fantastisk kamp som først sluttede efter tie-break 3 timer senere !
Fredensborg afgav 1. sæt, men kom stærkt tilbage i 2. sæt. Thomas fik bedre styr på servene og havde nogle flotte placerede returneringer. Simon tordnede med forhånden og begyndte igen med stærkt underskruede bolde.
Publikum troede ikke deres egne øjne, da Simon på et tidspunkt lavede en kort stop bold, som landede ved nettet på modspillerens bane, for dernæst at hoppe TILBAGE på Fredensborgs bane. Modstanderne var chanceløse og stod måbende og forstenet.
I 3. sæt kom Simon og Thomas foran 5-3, men desværre vendte kampen. Lyngby var på det tidspunkt højtråbende, bandende og hamrede ketcherne i jorden og hegnet. Simon og Thomas opførte sig eksemplarisk og bevarede fatningen, roen og det gode kammeratskab hele kampen. Desværre trak Lyngby det længste lod og vandt i tie-break 8-6. 
Kl. 20.35 var kampen slut og truppen kunne, stærkt udhungret og efter adskillelige forsinkede telefonopkald til hjemmefronten, vende snuden hjemad. Men alle var tilfredse med dagen og enige om at den fantastisk flotte finale med Simon og Thomas var hele forsinkelsen værd.

1. HS Lyngby - Thomas Bjerke (6-3, 6-4)
2.
HS Lyngby - Simon Akselsen (4-6, 6-4, 5-7)
3. HS Lyngby - Frederik Sørensen (6-0, 6-0)
4.
HS Lyngby - Lasse Rasmussen (6-1, 6-0)
1. DS Lyngby - Laura Manley (6-2, 1-6, 3-6)
2. DS Lyngby - Ulrika Demant (5-6, 1-6)
1.
HD Lyngby - Thomas/Simon (6-2, 4-6, 8-6)
2.
HD Lyngby - Frederik/Lasse (6-0, 6-1)
1. DD Lyngby - Helene Schjønning/Christina Dupont (6-4, 6-3)
8.6.2009
U14 gyser ……….to be continued

U14 mødte ude Hørsholm, søndag den 7 juni 2009, til hvad der virkede som et deja-vu fra vores
forrige kamp mod AB. Det blev til endnu en nervepirrende dag, hvor holdvinderen først var kendt efter dagens sidste kamp.
Philip fightede hårdt i 1 HS og havde mange flotte smash og lange dueller, men modstanderen
var meget stærk og specielt var serverne kraftfulde så Hørsholm tog denne kamp. Thomas i 2. HS
virkede lidt nervøs og havde brug for tid til at komme i gang. Han måtte aflevere 1 sæt 5-7. Men
så fik han styr på nerverne og reducerede modstanderen til en tegneserie-figur. Thomas tog de næste to sæt 6-0, 6-1 og vandt kampen sikkert. Simon havde fra starten fundet sin uhyggelige
top-spundne forhånd frem og sammen med flere placeringer til baglinjen var modstanderen
chanceløs. Simon vandt sikkert i 2 sæt. I 4 HS. gav Christopher den fuld gas og kæmpede intenst.
Desværre var det ikke nok og han fik ikke kampen hjem.

I 1. DS mødte Laura hård modstand. Der var mange lange bolde og modstanderen var skrap både
ved nettet og til placeringer. Laura spillede sig bedre og bedre og kom godt tilbage i kampen,
men måtte knebent afgive 2. sæt og tabte således kampen. Ulrika i 2. DS fik en kanon-start og
vandt først sæt. Men så spillede nerverne et puds og hun tabte 2. sæt stort. Men viljefast og med
stor opbakning fra de øvrige tennis-piger på holdet kom hun stærkt igen.
Det blev en lang og velspillet kamp, og Ulrika vandt og lukkede kampen 7-5 i tredje og afgørende sæt.
U/14 holdet som var i Hørsholm. Fra venstre:
Thomas Bjerke, Christoffer H. Nielsen,
Simon Akselsen, Philip Larsen, Ulrika Demant,

Laura Manley Rasmussen og Christina Dupont.
Helena mangler på billedet.


Simon Akselsen til højre og Christoffer Holst Nielsen
Stillingen var da 3-3 ved pausen og doublerne skulle således afgøre holdkampen.

I 1. DD fik Fredensborg friske kræfter på banen og Helene og Christina lagde hårdt ud med at
tage 1. sæt 6-2. Christina havde sin vanlige gode serv og begge Fredensborg pigerne var stærke
i flugtspillet. Desværre fik modstanderen gang i deres flugtspil i 2. sæt og Fredensborg tabte lidt
for mange point på dobbeltfejl så andet sæt gik til Hørsholm. Desværre fik modstanderen spillet
sig mere ind i kampen og tog kampen i 3 sæt. I 2. HS var Simon og Christopher godt spillende og
tog 1. sæt hjem efter nogle lange og meget flotte dueller. Flugtspillet og smashene fungerede.
De startede flot i andet sæt, men gik så lidt i stå og Mogens (Simons far) gik hvileløst runde. Et
øjeblik frygtede vi for at det var nødvendigt med 3 sæt. Det viste sig heldigvis ubegrundet og
Fredensborg duoen lukkede kampen efter 2. sæt.

Så var den der igen 4-4 i holdkampen og den sidste HD skulle vise sig afgørende.

Philip og Thomas mødte stærk modstand, men måtte aflevere 1. sæt. I 2. sæt kom de bagud,
men var så på et tidspunkt oppe af føre bl.a. 5-4. Tilskuerrækkerne var ved at koge over og kunne
mærke 3 sæt. Men på trods af nogle fantastiske bolde med alle kendte og ukendte tennisslag
måtte drengene overgive 2. sæt sig til aller-, aller- allersidst med cifrene 5-7.

Så dagen endte med vi igen tabte med mindst mulige margin, nemlig 4-5.

Men efter en gang saftevand og pastasalat var vi egentlige rigtigt godt tilfredse. Alle ydede en
kæmpe indsats både som spiller og som hepper. Og tabe så spinkelt ude til Hørsholm, som jo ikke
just er landets ringeste klub, var faktiske et meget tilfredsstillende resultat for Fredensborg
.
Resultat oversigt:

1 HS. Hørsholm – Philip (6-3, 6-4)
2 HS. Hørsholm – Thomas (7-5, 0-6, 1-6)
3 HS Hørsholm – Simon (1-6, 1-6)
4 HS Hørsholm – Christopher (6-3, 6-3)
1 DS Hørsholm – Laura (6-1, 6-4)
2 DS Hørsholm – Ulrika (4-6, 6-1, 5-7)
1 HD Hørsholm – Philip/Thomas (X-X, 7-5)
2 HD Hørsholm – Simon/Christopher (4-6, 4-6)
1 DD Hørsholm – Helene/Christina (2-6, 6-4, 6-2)

Holdkamprapport v/Claus Demant, Foto: Claus Demant