OM KLUBBEN

INDMELDELSE/PRISER

BANEBOOKING

JUNIORER

SENIORER

TRÆNERE

BESTYRELSEN

AKTIVITETER

Holdkampresultater Minitennis U10 holdet indendørs 2010

FTK vs Hørsholm/R2
Forårsfornemmelser og flot sejr over Hørsholm/R. 2

U10 spillerne var denne gang oppe imod Hørsholm og kampen var specielt vigtig i forhold til den samlede placering i puljen. Men U10 holdet var godt spillende og vandt sikkert til trods for pludselige forårsfornemmelser på bane 7.

Peter Dalkov fik vanen tro som 1. single hurtig kontrol over kampen og pressede sin modstander helt ned til baglinien. I den første del af kampen løb Hørshom spilleren frem og tilbage indtil al energien næsten var helt brugt op. Peter kunne således i resten af kampen roligt men sikkert serve sig til en flot sejr på 12-1.

I 2. single var Patrick O'Neill oppe mod en stærkt spillende Hørsholm spiller. Hun kom bedst fra start i et tæt parti, men Patrick udlignede hurtigt til 1-1 med et rent serveparti. De næste 3 partier gik til Hørsholm. Partiet frem til 1-4 var dog meget langt og jævnbyrdigt og føringen skiftede fra side til side flere gange. Patrick fik reduceret senere i kampen, men tabte til sidst med 6-2.

Rasmus Olsen spillede en rigtig god kamp i 3. singlen. Han kom foran hele 8-0 inden modstanderen fik et parti. Rasmus hentede sine velkendte hårde og velplacerede server frem hvilket gav mange point. Modstanderen blev gennet fra side til side på baglinien hele tiden, og der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen, som Rasmus vandt flot med hele 10-1.

I 4. singlen var der til at starte med tale om en meget jævnbyrdig kamp og således nogle meget lange partier. Men efterhånden som kampen skred frem fik  Martin Schaarup overtaget og samlede alt op på baglinien. Martin trodsede sidestik og ondt i foden og leverede en sikker sejr på 7-3. Det var Martins første sejr i single – godt gået Martin.

Den dynamiske duo Peter Dalkov og Victoria Demant spillede som sædvanlig 1. double og ligesom i deres øvrige kampe, så var der ingen slinger i valsen. De var begge meget fokuserede og leverede via god koordinering, flot netspil, sikre server og opsamling af alle bolde på baglinien, en komfortabel sejr på 9-1.  

Patrick O’Neill og Alexander Lytton var oppe imod to søde kvindelige spillere fra Hørsholm, som til trods for at de unge herrer var foran i den første del af kampen, bevirkede at foråret pludselig satte ind på bane 7, og kampen endte uafgjort 3-3. En alt i alt ret underholdende 2. double kamp set fra forældregruppens synspunktJ

Med en samlet score på 43-15 i partier i vores favør, var der aldrig tvivl om udfaldet i dagens kamp. Et rigtig godt resultat, som forhåbentlig kan bane vej til en topplacring i puljen.

Resultater
1. single: Hørsholm/R. 2 -  Peter Dalkov (1-12)
2. single: Hørsholm/R. 2 -  Patrick O’Neill (6-2)
3. single: Hørsholm/R. 2 -  Rasmus Olsen (1-10)
4. single: Hørsholm/R. 2 -  Martin Schaarup (3-7)
1. double: Hørsholm/R. 2 -  Peter Dalkov/
Victoria Demant (1-9)
2. double: Hørsholm/R. 2 -  Patrick O’Neill/Alexander Lytton (3-3)

v/holdkaptajn Anne Dalkov



 

Du finder kamprapporter ved at klikke på datoen nedenunder:

Holdet næste kampe:

24-01-10 13:00 Skovshoved vs Øresund Tennis
----------------
30-01-10 Øresund Tennis vs Birkerød
spillested:
Holmegårdshallen
Nivå
----------------
27-02-10 Gentofte 2 vs Øresund Tennis
-----------------
20-03-10 Øresund Tennis vs Helsingør
-
----------------
11-04-10 Hørsholm/R. 2  vs Øresund Tennis
-----------------
18-04-10 Øresund Tennis vs Hørsholm/R. 4
Spillested:
Fredensborg Hallen (måske)

-----------------
 

Følg resultaterne på infosport
 
klik her