OM KLUBBEN

INDMELDELSE/PRISER

BANEBOOKING

JUNIORER

SENIORER

TRÆNERE

BESTYRELSEN

AKTIVITETER

Generalforsamlingen 2009 (26.2.2009)

27.2.2009
26 medlemmer havde fundet vej til Asminderød Kro, hvor årets generalforsamling blev afholdt. Før selve generalforsamlingen stod den på skipperlabsskovs. Ikke den store oplevelse, når man tænker på, at det var en kro som leverede. Kroen burde have udleveret forstørrelsesglas til de spisende, så var der en chance for at finde kødet mellem kartoflerne. En del af de spisende medlemmer måtte ty til et par ostemadder ved hjemkomsten for at undgå for meget uro i maven i nattens løb.
Efter skipperlabsskovs startede generalforsamlingen med valg af Jørgen Stig Andersen som dirigent. Jørgen førte os sikkert igennem dagsordenen. Formandens beretning (Kirsten Hedegaard blev aflagt uden de store spørgsmål. Regnskab 2008 og budget 2009 blev fremlagt og  taget til efterretning. Udvalgene turnerings-, junior-, bane-hus- og trænerudvalget aflagde beretninger. Efterfølgende blev Peter Arlyng valgt til bestyrelsen, idet Lis Gregersen ikke ønskede genvalg. Kirsten Hedegaard tog en gribende afsked med Lis og takkede Lis for det store engagement Lis havde bidraget med.
Som vi efterhånden har gjort til en

tradition, blev den mest bookende spiller hædret med chokolade. Det blev et tæt

Melita Jørgensen redegjorte for juniorudvalget

opgør mellem ægteparret Connie Flint/Niels Lübbe. Niels havde haft 3 bookninger færre end Connie, som endnu engang kan fortære chokolade for næsen af manden. Bedre held næste år Niels, som ellers i 2008 er "gået efter præmien".

Klokken lidt over 21 kunne dirigenten erklære generalforsamling for afsluttet.

Det officielle referat vil snarest være at finde her på siden.

2009's kontingenter finder du under "Indmeldelse" eller "Om klubben" på denne hjemmeside. Se venligst forsiden ("Hjem").

Jørgen Stig Andersen førte forsamlingen sikkert igennem vedtægternes dagsorden.
Kirsten Hedegaard tog en gribende afsked med Lis Gregersen.
Hvad sker der dog? Blot at Connie Flint endnu engang modtog chokolade.